De fleste af os har en eller flere gange i løbet af vores tilværelse nydt en lækker, godgørende massage af hele kroppen eller dele heraf. En del mennesker bruger massage som afslapning og terapi på jævnlig basis, og især sportsudøvere har gavn af massage som kan forebygge skader og nedbringe restitutionstiden. Er du massage-fan, skulle du tage og prøve en lækker cupping massage i ny og næ.

Hvad er cupping massage?

Cupping massage er udviklet på basis af den velkendte cupping metode som har til formål at styrke lymfe systemet og blod cirkulationen i et bestemt område. I forbindelse med såvel traditionel cupping som cupping massage anvendes særligt designede sugekopper som fremkalder et vakuum i forbindelse med behandling.

Du har muligvis set de cirkulære rød-lilla plamager placeret symmetrisk på ryggen af eksempelvis elite svømmere og undret dig over hvad de kan være kommet af. Her er der som regel tale om mærker efter cupping, som trækker blod ud i huden. Dette sker ved at undertrykket i sugekoppen suger huden op i koppen og derved løfter og løsner bindevævet.

I følge den kinesiske filosofi skulle dette hjælpe livsenergien Qi til at flyde frit således at kroppens naturlige balance genoprettes og dennes naturlige forsvar styrkes.

Ved cupping massage anvendes den samme slags sugekopper som ved traditionel cupping, men i stedet for at lade sugekoppen sidde det samme sted føres koppen hen over et område af kroppen i en glidende bevægelse. Dette er i reglen utroligt behageligt, men kan selvfølgelig også være forbundet med en vis ømhed der hvor der er infiltrationer i musklerne eller inflammation i vævet.

Cupping massage anvendes som regel i forbindelse med massage af ryggen, skuldrene eller lårene hvor spændingerne er værst, og hvor almindelig massage kan forekommer smertefuld hvis den skal udføres med et tilsvarende tryk.

Du kan læse mere om cupping massage på tiksarasmassage.dk.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.